Når sorte kvinder bliver sci-fi-heltinder

En kenyansk illustrator skaber science fiction-universer, hvor sorte kvinder ikke er sidefigurer, men helte med egen historie, familie og handlekraft. Amani Njoroge tegner kvinder, der navigerer gennem rum, sætter nye normer og udfolder sig i fremtidens teknologi. Sådan Organiserer Du Din Egen Kulturfestival For Afrikanske Kvinder I Danmark.

I samtalen med Afrikan Goddess Magazine forklarer den Nairobi-baserede kunstner, hvordan hun kombinerer afrofuturistiske motivater med portrættets nærhed. Hun taler om identitet, visuel præcision og betydningen af at give sorte kvinder plads i en genre, der længe har overset dem.

En kunstner bygger verdener med sorte kvinder i centrum

«Jeg har altid været optaget af, hvordan en person kan føle sig hjemme i en helt ny verden», siger Njoroge. «Da jeg var teenager, læste jeg romaner om rejser gennem rummet. Jeg forestillede mig, at mine heltinder havde mit hjemland med sig, også når de landede langt derfra.»

Hun begynder de fleste illustrationer med at skrive karakterens biografi. En opgave som at reparere en gammel stationsmaskine eller finde en forsvunden planet får plads, når hun forholder sig til, hvad personen frygter, håber og vil beskytte. «Handlingen skal give mig noget at gå ind i. Ellers bliver de kvinder bare smukke overflader.»

For hende er science fiction en mulighed for at undersøge nutidens spørgsmål. «Teknologien kan løse problemer, men den kan også skabe nye. Jeg vil vise kvinder, der vælger, hvordan teknologien skal bruges, i stedet for passivt at blive overhalet af den.»

Identitet bliver fortællingen, ikke en etiket

«Min sorte identitet er ikke en tilfældighed, jeg lægger oven i en universel historie», forklarer Njoroge. «Den påvirker, hvad mine figurer ser, og hvor de kommer fra. En kvinde fra Kenya og en kvinde fra den afrikanske diaspora kan have meget forskellige oplevelser, selv om begge er sorte og kvinder.»

Hun arbejder blandt andet med kvinder, der lever mellem flere kulturer. Nogle har dansk, vestafrikansk eller karibisk baggrund, mens andre lever i byer præget af migration og sproglig mangfoldighed. «Jeg kan ikke tale om én gruppe. Det ville gøre mine karakterer flade, før de overhovedet er blevet tegnet.»

Identiteten udtrykkes derfor gennem hverdagsdetaljer. En kappe, en måltidsret, en bestemt bevægelse eller en fortælling fra en bedsteforælder kan sige mere end en etiket. «Jeg undersøger, hvordan arv kan leve videre i en fremtid, der ser anderledes ud end den, vores forældre kendte.»

Farve, lys og anatomi i detaljer

Njoroges proces begynder med research og skitser, hvor hun blander digitale tegninger med egne håndtegninger. Hun bruger fotografier af familie og venner som referencer, men ændrer ofte ansigtstræk, proportioner og positurer. «Jeg er ikke ude efter at kopiere en bestemt person. Jeg vil finde den fysiske sans, der gør et menneske genkendeligt.»

Lyset er en vigtig del af hendes arbejde. I en scene med et skib over en orange planet får varme og kolde farver hver deres funktion. Huden behøver hverken at skinne eller forsvinde i mørket. «Jeg vil have, at læseren kan se materialet i huden og stoffet i håret. Virkeligheden skal ikke tabe sin kompleksitet, fordi billedet er fantastisk.»

Farvepaletten bliver en slags grammatik, hvor forholdet mellem elementerne afgør, hvad der bliver synligt. Selv om øvelser i proportioner handler om matematiske blandingsopgaver, minder metoden om hendes kompositioner: En lille ændring i vægtfordelingen kan få en hel figur til at træde frem.

Anatomien tegnes med samme omsorg som landskaberne. Njoroge undgår standardiserede kroppe, der kun eksisterer for at beundre en helt. «Kroppen skal arbejde. Hun løber, reparerer, regerer eller kæmper. Hvis jeg glemmer det, bliver hun til en udstillingsgenstand.»

Fra portefølje til fællesskab

«En illustration kan vise en fremtid, men en serie kan vise et samfund», siger Njoroge. Hun har derfor udviklet projektet med Zuri, der styrer et kolonisk skib, og Adaeze, der leder en økologisk forskningsstation. Deres verdener udvider sig gennem familiehistorier, konflikter og samarbejder med nye karakterer.

Hun lægger stor vægt på, hvem der fortæller historien, og hvem der bliver inviteret med. «Jeg vil hellere samarbejde med forfattere, dramaturgere og andreillustratorer end fremstille hele universet alene. Det handler om at skabe rum, hvor forskellige stemmer kan mødes.» Den anmeldelse af feminisme passer til denne udvikling, fordi den forbinder kvinders skabende arbejde med solidaritet frem for konkurrence.

For hende er kvindelige figurer heller ikke ensidige helte. De kan være kloge, skrøbelige, ambitiøse, utålmodige og fejlende. «Jeg ønsker, at læseren kan genkende hele mennesker. Sorte kvinder skal have ret til svaghed uden at blive gjort til Advarselshistorier.»

Scenografi, festivaler og nye publikationer

Njoroge arbejder nu på en grafisk roman, hvor læseren bevæger sig gennem flere kolonier og hjemlige hverdagsting. Hvert kapitel har sin egen farve og lyd, mens handlingen følger en familie gennem en omfattende miljøkrise. «Jeg skriver ikke om en fremtid uden priser. Jeg skriver om, hvordan mennesker skaber relationer, når de gamle systemer svigter.»

Hun drømmer om en udstilling, der forbinder hendes illustrationer med skulpturer, lydinstallationer og fysiske rum. «Et billede får større liv, når man kan gå ind i det. Jeg vil gerne samarbejde med afrikanske kvinder i Danmark, fordi vi hver især har vores egen måde at fortælle på.»

Fællesskab får en særlig betydning i arbejdet med fremtidige projekter. I Danmark kan den slags samarbejde få plads gennem en kulturfestival i Danmark, hvor kunstnere, forfattere og arrangører kan udvikle nye fortællinger sammen. For Njoroge er festivaler ikke blot scener forShows, men steder, hvor fremtidige universer kan begynde.

Njoroge understreger, at hun ikke maler sig selv ind i alle karakterer. «Mine kvinder skal kunne stå på egne ben. Min stemme findes i spørgsmålene, ikke i deres ansigter.» Hendes ambition er at skabe science fiction, der rummer variation og modsigelser, så læseren møder mange måder at være til.

Når sorte kvinder bliver sci-fi-heltinder, handler det om at give dem plads til at styre deres egne rejser. Njoroge tegner dem med teknik, erfaring og en dyb forståelse af, hvordan identitet forholder sig til fremtid.

Det, der bliver stående, er et billede af sort kvindelighed som handlekraft, mangfoldighed og hjem i en verden, der endnu ikke er tegnet.