Honningvinens Rejse Fra Etiopien Til Danmark

Duften af honning, urter og tørret frugt fylder lokalet, da den etiopiske vinmager Selamawit Tesfaye hælder et gyldent glas op. Drikken ligner vin, men dens historie begynder ikke med druer. Den begynder med bier, blomster og en århundredgammel tradition for tej, Etiopiens aromatiske honningvin. Mød Kvinden Der Driver En Café Med Afrikanske Specialiteter I Aarhus.

I Danmark arbejder Selamawit med at oversætte denne arv til et nordisk klima og en moderne fødevarebranche. I dette interview fortæller hun om råvarer, identitet, bæredygtig produktion og om at skabe en drik, der kan bygge bro mellem Addis Abeba, København og den afrikanske diaspora.

En Drik Med Rødder I Etiopien

“Tej er mere end en sød alkoholisk drik,” siger Selamawit. “Den er knyttet til gæstfrihed, festlige lejligheder og fællesskab. Når man serverer tej, deler man en del af sin historie med sine gæster.”

Traditionel etiopisk honningvin fremstilles ofte med honning, vand og gesho, en plante med bitterhed og krydrede noter, som fungerer lidt på samme måde som humle i øl. Opskrifterne varierer fra region til region, og nogle familier lader drikken gære i flere uger, før den filtreres og serveres.

Selamawit voksede op med duften fra familiens gærende krukker. Hun lærte tidligt, at vinmagerens arbejde kræver både tålmodighed og intuition. “Man følger ikke bare en opskrift. Man lytter til væsken, ser på farven og lærer at forstå, hvornår den har fundet sin balance.”

Fra Addis Abeba Til Det Danske Klima

Overgangen til Danmark har krævet praktiske justeringer. Temperatur, luftfugtighed og adgang til bestemte honningtyper påvirker gæringen, og Selamawit har måttet udvikle metoder, der fungerer stabilt i et køligere klima. Hun bruger dansk blomsterm honning fra mindre biavlere, men forsøger at bevare den dybe og krydrede profil, som forbindes med tej.

“Dansk honning har sin egen karakter,” forklarer hun. “Den kan være mild og floral, men også markant, afhængigt af hvor bierne har samlet nektar. Jeg vil ikke kopiere Etiopien mekanisk. Jeg vil skabe en ærlig forbindelse mellem to steder.”

Hendes produktion foregår i små partier, hvor hver gæring overvåges nøje. Det giver mulighed for at justere sødme, syre og alkoholstyrke uden at udviske råvarens naturlige udtryk. Resultatet er en honningvin med noter af blomster, moden pære, urter og en let bitter afslutning.

Håndværk, Etik Og Råvarernes Værdi

For Selamawit hænger kvalitet tæt sammen med ansvarlig indkøbspolitik. Hun prioriterer gennemsigtighed hos biavlerne og spørger ind til biernes levevilkår, transportafstande og metoder til honninghøst. “Hvis bierne lider, eller hvis landskabet bliver udpint, kan man ikke tale om en virkelig bæredygtig drik,” siger hun.

Den tilgang minder om principperne i ansvarlig sourcing, hvor relationen mellem producent, materiale og forbruger bliver gjort synlig. For Selamawit handler det om at kende navnet på biavleren, forstå sæsonens begrænsninger og acceptere, at hver høst kan smage lidt forskelligt.

Hun anvender også genbrugelige glasflasker og forsøger at minimere filtrering, fordi en del af honningvinens aroma og farve ligger i dens naturlige struktur. Emballagen er enkel med etiketter inspireret af etiopiske mønstre, men uden at gøre kulturarven til en overfladisk dekoration.

Når To Madkulturer Mødes

I Danmark bliver honningvin ofte sammenlignet med mjød, men Selamawit ønsker at fastholde tej som sin egen drikketradition. “Sammenligningen kan være nyttig, fordi folk forstår mjød. Men tej har sin egen smagsverden og sin egen sociale betydning.”

Hun arbejder derfor med serveringer, der viser drikkens alsidighed. Den tørre variant passer til krydrede linser, grillede grøntsager og injera, mens en sødere udgave kan serveres til stærk mad eller desserter med kardemomme og citrus. På den måde bliver flasken en invitation til at undersøge flere afrikanske smage.

Samtalen om mad og tilhørsforhold får en særlig resonans for kvinder, der navigerer mellem flere kulturelle hjem. Som det beskrives i essayet om at leve med to kulturer, kan identitet være sammensat uden at være splittet. Selamawits vin afspejler netop den erfaring: Den er etiopisk i sit udspring og dansk i sin nuværende form.

En Plads I Den Nordiske Drikkekultur

Den danske interesse for naturvin, håndværksøl og lokale fermenterede produkter har gjort det lettere for nye drikke at finde et publikum. Alligevel oplever Selamawit, at mange først skal vænne sig til tanken om vin uden druer. Hun bruger smagninger til at forklare processen og lade gæsterne opleve forskellen mellem rå honningsødme og den mere komplekse smag efter gæring.

“Folk bliver ofte overraskede over, hvor frisk den kan være,” siger hun. “De forventer noget tungt og meget sødt, men en velafbalanceret honningvin kan være tør, syrlig og næsten blomstret.”

Hun ser også restauranter, afrikanske kulturhuse og specialbutikker som vigtige mødesteder. På samme måde som caféer kan formidle en hel madkultur gennem hverdagsretter, viser afrikanske specialiteter i Aarhus, hvordan smag kan skabe nysgerrighed og fællesskab. For Selamawit er hvert serveringssted en mulighed for at gøre historien bag produktet lige så vigtig som selve smagen.

At Give Arven Et Nyt Udtryk

Selamawit er bevidst om, at traditioner altid forandrer sig, når de flytter. Hun ønsker ikke at fremstille én version af etiopisk honningvin som den eneste rigtige. I stedet ser hun sit arbejde som en fortsat samtale mellem gamle teknikker og nye omgivelser.

Det betyder også, at hun inviterer yngre medlemmer af diasporaen ind i produktionen gennem workshops om gæring, honning og etiopisk drikkekultur. “Mange unge kender tej fra familiefester, men de har aldrig spurgt, hvordan den bliver lavet. Når de får lov til at røre, dufte og smage, bliver arven levende på en ny måde.”

Hendes ambition er at gøre honningvin tilgængelig uden at gøre den banal. Den skal kunne nydes ved et dansk middagsbord, på en etiopisk højtidsdag eller ved et kulturelt arrangement, hvor mennesker mødes på tværs af baggrund. Den vigtigste ingrediens er fortsat respekt for både råvaren og historien.

Et glas tej i Danmark fortæller derfor mere end historien om en alternativ vinproduktion. Det fortæller om migration, kvindeligt iværksætteri, håndværk og retten til at forme sin arv på egne præmisser. Når honning, gesho og nordiske blomster mødes, opstår en drik, der både kan rumme minder fra Etiopien og muligheder i Danmark. Praktisk begynder oplevelsen med at servere den let afkølet i små glas sammen med krydret mad, så aromaerne får plads til at åbne sig.