Filmmager fra Tanzania om at fortælle bylivets historier

Mange film fra Østafrika handler om landsbyliv, migration eller politiske kriser. Men en voksende gruppe filmskabere vender i stedet kameraet mod det, der sker mellem husene, i baggårdene og på markederne. En af dem er den tanzaniske filmskaber, som vi har talt med om sin nyeste serie kortfilm om byliv i Dar es Salaam. Historien Om De Første Afrikanske Kvindelige Læger I Kolonitiden.

Hun er en del af en ny bølge af unge filmskabere på kontinentet, der bruger kortfilmformatet til at udforske hverdagens små dramaer. I samtalen fortæller hun om sine metoder, sine valg af motiver og om de udfordringer, der følger med at optage på gaderne i en af Østafrikas mest travle byer. Mød Kvinden Der Laver Smykker Af Genbrugsglas Og Messing Fra Ghana.

En filmskaber med rødder i gadebilledet

Hun voksede op i en af Dar es Salaams tætte kvarterer, hvor hun som barn legede mellem boder og biler. Det var her, hendes øje for byens rytmer blev grundlagt, fortæller hun. Hun studerede senere kommunikation på et universitet i landet, men det var en gammel familiekameras dokumentation af en nabo, der viste hende, hvad filmkunsten kunne bruges til.

Efter sin uddannelse begyndte hun at optage små klip fra nabolaget og lægge dem ud på lokale platforme. Det gav hende mod til at søge en produktionsstøtte, og den første kortfilm blev optaget over tre uger med venner som skuespillere. Hun understreger, at hun bevidst undgik studieoptagelser og i stedet lod byen selv være kulisse.

At finde historier i det oversete

Når hun leder efter nye motiver, tager hun ofte en tur med bybussen eller sidder på en fortovskant i timevis. Det handler om at vente, siger hun, indtil en situation åbner sig. Ofte er det de små interaktioner mellem fremmede, der bliver til scener i hendes film: en handlende, der rækker en vandflaske til en chauffør, eller en mor, der stopper en dreng fra at løbe ud i trafikken.

Hun er ikke ude efter det spektakulære. Hendes film handler mere om at vise de mange måder, man kan overleve og finde glæde på i en travl by. Hun forklarer, at det er en modvægt til de billeder af Afrika, der dominerer i udenlandske medier, hvor fattigdom og konflikt ofte fylder mere end hverdagen.

Bylivet som levende kulisse

Dar es Salaam er ikke bare en baggrund i hendes værker, men en medspiller. Lyde fra gaden – horn, radio, råb fra børn – er næsten altid med i lydsporet. Hun forklarer, at hun optager i de tidlige morgentimer, hvor lyset er blødt, men hvor byen allerede er i gang med dagens mange små gøremål.

Hun samarbejder ofte med lokale musikere om soundtracket, fordi hun gerne vil have, at musikken føles som en naturlig del af byens lyd. I en af hendes seneste film bruger hun en sang af en ung digter fra kvarteret, som hun mødte tilfældigt ved en busstation. Det er den type møder, der får filmene til at føles autentiske, siger hun.

Kvinder i byen fortæller deres egne historier

Flere af hendes kortfilm har kvindelige hovedpersoner, der ikke bare er bipersoner i mænds fortællinger. Det er bevidst, forklarer hun, fordi hun selv savnede den slags billeder, da hun voksede op. Hun vil vise, hvordan kvinder i byen navigerer mellem arbejde, omsorg og egne drømme, ofte med meget få midler.

Hun nævner, at hun har ladet sig inspirere af de mange kvinder, der har banet vejen for andre generationer. Det gælder både samtidskvinder og historiske skikkelser. I en samtale om kvinders rolle i samfundet peger hun på historien om de første afrikanske kvindelige læger i kolonitiden, som hun læste for nylig, og som mindede hende om, at mange af de styrker, kvinder i dag udviser i byen, har dybe rødder i historien.

Hun er også optaget af, hvordan kvinder skaber fællesskaber i byen. En af hendes film følger en gruppe kvinder, der mødes hver morgen for at male hinandens negle, mens de taler om alt fra børn til forretninger. Det er et billede på, at bylivet ikke kun handler om ensomhed, men også om de mange små netværk, der holder byen sammen.

Et kontinent af filmskabere

Hun følger nøje med i, hvad andre filmskabere laver i resten af Afrika. Hun nævner filmscener i Nigeria, Senegal og Sydafrika som vigtige inspirationskilder, men også mindre kendte film fra lande som Mozambique og Etiopien. For hende er det vigtigt at vise, at der findes mange forskellige afrikanske fortællinger om bylivet, ikke kun én.

Hun er især optaget af, hvordan kvinder på tværs af kontinentet bruger kunst og håndværk til at udtrykke sig. Da vi taler om kvindelige skabere, nævner hun med begejstring smykkemageren fra Ghana, fordi hun ser en lighed i måden, hvorpå håndværkere og filmskabere begge tager udgangspunkt i det materiale, byen tilbyder.

Drømme for de næste film

Hun arbejder aktuelt på en serie kortfilm, der handler om natteportrætter af byen. Hun har optaget fra hustage og vinduer for at fange det øjeblik, hvor gaderne tømmes, og et andet byliv begynder. Det er en side af Dar es Salaam, hun mener bliver overset, fordi de fleste forestiller sig byen som et travlt sted døgnet rundt.

Hun håber også at kunne vise sine film uden for Tanzania. Hendes næste mål er at deltage i en filmfestival i Nairobi og sidenhen måske i diasporaen. Hun tror på, at kortfilmene kan skabe en dialog mellem afrikanske byer, fordi mange af de spørgsmål, hun stiller i Dar es Salaam, genkendes i Lagos, Accra og Johannesburg.

Vejen videre

Hun understreger, at hendes arbejde er afhængigt af samarbejde med lokale kunstnere og af støtte fra små produktionsfællesskaber. Hun motiveres af tanken om, at der allerede findes mange historier i byens kvarterer, som endnu ikke er fortalt.

Hendes eget næste skridt er at færdiggøre manuskriptet til sin hidtil længste kortfilm, en film om en nattevagts drømme, der har premiere på et lille teater i Dar es Salaam til foråret.